Amerikanerne bruger en ublu mængde penge på sundhedspleje og har gjort det i årevis. Som land bruger USA mere på sundhedspleje end noget andet højindkomstland i verden - på basis af både omkostninger pr. person og en andel af bruttonationalproduktet. Alligevel ville du ikke vide det fra at se på vigtige sundhedsmålinger i de forløbne år; USA har et relativt dårligt helbred. Og, om noget, forværrede COVID-19-pandemien kun det amerikanske sundhedssystems fiaskoer i forhold til dets jævnaldrende, ifølge en ny analyse fra Commonwealth Fund.
Sammenlignet med andre jævnaldrende højindkomster har USA den korteste forventede levetid ved fødslen, den højeste andel af undgåelige dødsfald, den højeste andel af nyfødte dødsfald, den højeste andel af mødredødsfald, den højeste andel af voksne med flere kroniske lidelser og den højeste andel af fedme, den nye analyse fundet.
"Amerikanerne lever kortere, mindre sunde liv, fordi vores sundhedssystem ikke fungerer så godt, som det kunne være," Munira Gunja, hovedforfatter af analyse og en seniorforsker for Commonwealth Fund's International Program in Health Policy and Practice Innovation, sagde i en presse udmelding. "For at indhente andre højindkomstlande ville administrationen og kongressen være nødt til at udvide adgangen til sundhedspleje, handle aggressivt for at kontrollere omkostningerne og investere i sundhedslighed og sociale ydelser, vi ved kan føre til en sundere befolkning."
Døende ung
Samlet set tegner analysen et dystert billede af, hvor meget at indhente USA. Med hensyn til forventet levetid har USA fulgt sine jævnaldrende i årevis, men tog et dyk under pandemien, mens andre lande klarede sig bedre. I 2020 var den gennemsnitlige levealder ved fødslen i USA 77 år, tre år lavere end gennemsnittet for højindkomstlande. Den næstlaveste forventede levetid blandt højindkomstlande var fra Storbritannien, som havde en forventet levealder i 2020 ved fødslen på 80,4 år.
Foreløbige data for 2021 tyder på, at den forventede levetid i USA faldt næsten et helt år yderligere, fra 77,0 år til 76,1 år. Tilsvarende havde USA den højeste andel af dødsfald som følge af COVID-19 i 2020 sammenlignet med sine jævnaldrende med høj indkomst og var blandt de laveste af sine jævnaldrende i antallet af COVID-19-vaccinationer.
I et særligt skamfuldt sæt statistikker har USA fortsat den højeste spædbørns- og mødredødelighed i ethvert andet højindkomstland. I 2020 var der 5,4 spædbørnsdødsfald pr. 1.000 levendefødte i USA, mens gennemsnittet blandt højindkomstlande var 4,1 spædbørnsdødsfald. I Norge var der 1,6 dødsfald pr. 1.000 levendefødte. Sundhedsvæsenet svigter også mødre. I 2020 var der 24 mødredødsfald pr. 100.000 levendefødte, cirka 2,5 gange højere end gennemsnittet for højindkomstlande. Landet med den næsthøjeste mødredødelighed var New Zealand med 13,6 pr. 100.000 levendefødte.
Med mange amerikanske stater, der nu hurtigt skruer tiden tilbage med hensyn til reproduktive rettigheder og barselspleje, er USA's rystende høje antal af spædbørns- og mødredødsfald er forventes at forværres.
Ud over graviditeten dør amerikanere af andre tilstande, der kan behandles eller forebygges i en hastighed, der er langt højere end dem, der ses i alle andre højindkomstlande. I 2020 var 336 amerikanske dødsfald pr. 100.000 mennesker undgåelige, mens gennemsnittet blandt højindkomstlande kun var 225 dødsfald pr. 100.000. Antallet af undgåelige dødsfald har været stigende i USA siden 2015, bemærker analysen.
Sygere
Det følger med konstateringen af, at amerikanere er mere tilbøjelige til at have flere kroniske lidelser end deres jævnaldrende med høj indkomst i landet. I 2020 sagde 30,4 procent af amerikanske voksne, at de tidligere var blevet diagnosticeret med to eller flere kroniske tilstande i deres liv. Blandt andre højindkomstlande rapporterede ikke mere end en fjerdedel af de voksne at have to eller flere kroniske lidelser. Amerikas høje fedmerate kan spille ind i denne uoverensstemmelse. USA har en højere fedmerate end noget andet højindkomstland. Faktisk er det næsten to gange højere end gennemsnittet af sine jævnaldrende.
Mens amerikanerne dør unge af undgåelige forhold, bruger de også et ublu beløb på sundhedspleje. USA brugte 17,8 procent af sit BNP på sundhedspleje i 2020, næsten dobbelt så meget som gennemsnittet på 9,6 procent blandt højindkomstlande. På per-person-basis brugte det sine jævnaldrende og betalte næsten $12.000 per person via offentlige forsikringsprogrammer, privat forsikringsdækning og egne omkostninger. Det land, der kom tættest på USA's udgifter, var Tyskland med lidt over $7.000 pr. person.
Dataene antyder, at disse høje priser afskrækker amerikanere fra at få den pleje, de har brug for, hvilket potentielt kan bidrage til landets høje forekomst af kroniske lidelser og undgåelige dødsfald. I analysen havde USA blandt de laveste antal lægebesøg med kun fire om året. Gennemsnittet var 5,7. USA har også en af de laveste rater af praktiserende læger pr. 1.000 mennesker - 2,6 pr. 1.000, mens gennemsnittet er 3,7.
USA var det eneste højindkomstland i analysen, der ikke garanterer sundhedsdækning. Folk i de fleste andre højindkomstlande har garanteret sundhedsdækning med mulighed for at købe supplerende privat dækning.
Dette indlæg er blevet opdateret for at rette en fejl. Antallet af praktiserende læger blev målt pr. 1.000 personer, ikke 100.000.
